LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Padkjær

Tidligere Manchester City-spiller indrømmer: Jeg fejlbedømte Tuchel

Den tidligere Manchester City-spiller Micah Richards var skeptisk omkring Thomas Tuchel i starten, men anerkender nu den forvandling, han har skabt i Chelsea.
Thomas Tuchel overtog tøjlerne i Chelsea i januar måned efter fyringen af Frank Lampard, og i sin første sæson som manager i Chelsea har Thomas Tuchel ført ‘The Blues’ til FA Cup- og Champions League-finalen. Tyskeren må derfor siges, at have fået en godkendt start på tilværelsen i Londonklubben. Den tidligere Manchester City-spiller Micah Richards var dog skeptisk over for Thomas Tuchel, skriver han i en klumme i den britiske avis Daily Mail.

- Jeg afskrev ham ikke, men der var noget ved den ansættelse, der ikke føltes rigtigt. Han gjorde eksempelvis ikke brug af hverken Mason Mount eller Reece James i sin første kamp med klubben, hvor de spillede 0-0 mod Wolves, og jeg er sikker på, hvad han havde opnået hos PSG, skriver Richards og fortsætter:

- Men her er vi, fire måneder senere, og de har en chance for at vinde både Champions League og FA Cuppen. Tuchel har også sejre mod Guardiola og Klopp at skrive sig bag øret i denne sæson. Udviklingen har været bemærkelsesværdig. Se på Chelseas defensiv, siden han kom til. De har holdt buret rent 19 gange i 25 kampe i alle turneringer, det er helt vanvittigt, skriver Richards i sin klumme.

Chelsea møder Leicester i FA-Cup-finalen den 15. maj og Manchester City i Champions League-finalen den 29. maj.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder