LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
Parken
FT
3 - 2
(3 - 0)
FC København
AGF
K. Wilczek (7), V. Nelsson (17), J. Wind (33)
K. Diks (57), K. Diks (67)
Silas Steiner

Løverne fik kniven under AGF efter effektiv første halvleg

FC København kunne med en sejr i dag indhente rivalerne fra Brøndby i dagens opgør mod AGF, og med hjælp fra fansene kunne Champions League-pladserne være indenfor rækkevidde.
Bølgerne gik højt og intensiteten var lig med den seneste kamp mellem de to rivaler i Århus. AGF var meget aggressive i kampens indledning. Gæsterne lagde et hårdt pres på dagens hjemmehold, som københavnere havde svært ved at håndtere.

FC København formåede dog at sparke bolden i kassen efter blot 7 minutters spil, da et flot kombinationsspil mellem Mohamed Daramy og Viktor Fischer fandt Kamil Wilzcek på indlæg fra højresiden. Et klassisk Wilzcek mål, som angriberen blot skulle prikke ind ved forreste stang, og dermed kom FC København på 1-0.

Dog var den føring ikke ved at holde så længe, da Sten Grytebust fik en tilbagelægning i feltet. Albert Grønbæk gik herefter i hårdt pres mod FCK-keeperen, og den norske målvogter sparkede bolden lige ind på på Albert Grønbæk, men bolden gik dog snert over målet.

Hjemmeholdet slog dog ikke ud, og få minutter senere smed Viktor Fischer et hjørnespark ind i panden på Viktor Nelsson, som dermed kunne bringe FCK foran med 2-0. Målet skulle dog checkes igennem VAR for mulig offside, men målet stod ved magt, og hjemmeholdet fik hermed en drømmestart på opgøret. AGF var tydeligt rystet efter hjemmeholdets dominans i 1. halvleg, og spillet hang på ingen måder sammen for David Nielsens tropper. Utallige boldtab og en enorm mængde fejlafleveringer prægede i den grad AGFs spil i begge felter og i midtercirklen.

FC København fik efter 32 minutters spil straffespark, da Casper Højer sparkede Mohamed Daramy ned i straffespark, som Jonas Wind tog sig usvigeligt sikkert tog sig af, og dermed kunne hjemmeholdet bringe sig foran 3-0. Symptomatisk for AGFs mandag aften i Parken. Der skete ikke yderligere i 1. halvleg, og FC København kunne dermed gå til pause med en 3-0-føring.

AGF fik dog fornyet håb efter pausen. Efter blot 12 minutters spil af 2.halvleg steg Kevin Diks til vejrs på et hjørnespark fra Casper Højer, og dermed kunne gæsterne bringe sig tilbage ind i kampen. AGF blev dermed også markant bedre i pasningsspillet, og spillet flød bedre hos aarhusianerne.

Kevin Diks kunne gøre sig til dobbeltmålscorer i det 67. minut, da han efter et hjørnespark saksesparkede bolden ind bag Sten Grytebust. 3-2 var den nye stilling, og AGF bragte i den grad spændingen tilbage i opgøret. 2. halvleg var som nat og dag mellem de to mandskaber i forhold til 1. halvleg. AGF var i højere grad mere aggressive end hjemmeholdet, som så ud til at være forslået efter gæsternes to reduceringer.

Selvom AGF trykkede på mod kampens slutning, blev det ikke til en udligning for gæsterne, og kampen endte dermed 3-2 til FC København.











LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder