LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Annemette Svane

AGF-profil vil tilbage til Italien

Kevin Diks i AGF kan vende tilbage til Fiorentina efter denne sæson.
Kevin Diks har snart været i AGF i to år, som han er udlejet til fra Fiorentina. Der er dog noget, som tyder på at han efter sommeren vender tilbage til den italienske klub. Ifølge Tipsbladet har hollænderen udtalt sig til mediet Voetbalzone om sin fremtid:

- Jeg er nu tæt på det niveau, hvor jeg vil være, så vi får se. Jeg har stadig en kontrakt med Fiorentina i et år, så jeg tager i princippet tilbage dertil. Jeg forventer ikke, at jeg pludselig bliver førstevalget, men jeg ønsker at kæmpe for min chance.

- Fiorentina er den klub, der i sin tid gav mig selvtilliden og en ny kontrakt, da jeg blev slemt skadet, så jeg vil gerne tilbagebetale den tillid. Nogle gange føler jeg mig ældre, end jeg er, men jeg er stadig kun 24 år gammel. Jeg er sikker på, at der stadig er store ting i vente for mig.

Diks har indtil videre spillet 46 kampe og scoret fem mål for Superliga-klubben.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder