Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Philip Sinkbæk Jensen

Tirsdagens internationale rygter

Cristiano Ronaldo er tættere på Frankrig end Italien, Maurizio Sarri får nyt trænerjob til sommer og der er rift om de unge talenter blandt storklubber. Nedenfor er et overblik over tirsdagens internationale rygter.
Paris Saint-Germain rykker foran Manchester United i jagten på en aftale med Juventus, der kan sikre underskriften fra den 36-årige portugisiske landsholdsanfører, Cristiano Ronaldo. (Tuttosport)

Real Madrid kommer ikke til at yde en stor indsats for at beholde den 28-årige franske centerback, Raphaël Varane, der kraftigt rygtes til enten Manchester United eller Chelsea. (AS)

Raphaël Varane siger selv, at ”fremtiden er klar”, og at han er ”fokuseret på sæsonafslutningen” med Real Madrid, når Los Blancos skal forsøge at vinde Champions League og La Liga. (Mirror)

Roma har udvalgt sig den tidligere Chelsea- og Juventus-manager, Maurizio Sarri, til at varetage jobbet som ny Roma-træner efter denne sæson. (Corriere dello Sport)

Leicester er interesseret i at få fingrene i PSV Eindhovens 19-årige engelske U21-landsholdskantspiller, Noni Madueke, men møder konkurrence fra AC Milan, RB Leipzig og Lille. (Mail)

RB Leipzig forlanger en rekordslående sum på 186 millioner kroner af Bayern München, hvis sydtyskerne skal erhverve sig De Røde Tyres træner, Julian Nagelsmann. (Sky Sports)

Ajax-cheftræneren, Erik ten Hag, rykker op på Tottenhams ønskeliste over potentielle managers, der kan varetage jobbet hos Spurs, når Bayern München nu er tættest på en underskrift fra Julian Nagelsmann. (Telegraph)

Den 22-årige italienske landsholdkeeper, Gianluigi Donnarumma, vil forblive i AC Milan selvom at hans kontrakt med Milano-klubben udløber denne sommer og trods interesse fra både Manchester United og Chelsea. (TalkSport)

FC Barcelona er overbevist om, at 20-årige Eric Garcia vil skrive kontrakt med catalonierne, når den spanske centerbacks kontrakt udløber i Manchester City efter denne sæson. (Mundo Deportivo)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER