LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Schalke-nedrykning fører til konfrontationer

Schalke 04-spillerne fik en varm modtagelse, da de vendte tilbage fra tirsdagens nedrykningsdrama i Bielefeld.
Schalke 04 skulle bruge mindst et point i tirsdagens kamp mod Armenia Bielefeld for at holde håbet om overlevelse i live. Det blev derimod oprykkerne, som tilkæmpede sig en 1-0-sejr, hvorfor Schalke 04 – efter 33 år i Bundesligaen – nu kan se frem til at skulle spille 2. Bundesliga i næste sæson.

Tirsdagens kamp, som forseglede Schalke 04’s skæbne, blev afviklede uden tilskuere. Til gengæld ventede en stor forsamling på Schalke-spillerbussen, da den vendte tilbage til Gelsenkirchen. Her blev frustrationer til fysiske konfrontationer mellem den ventende forsamling og Schalke 04’s spillere og personale.

- I løbet af konfrontationen var der en række i øjeblikket uidentificerede individer, som overskred nogle grænser, som ikke er til forhandling for FC Schalke 04, meddeler klubben ifølge The Athletic.

- På trods af de forståelige frustrationer og den forståelige vrede over vores nedrykning til 2. Bundesligaen, vil klubben aldrig acceptere, at vores spillere og personale bliver bragt i fysisk fare. Det er præcis, hvad der skete i løbet af gårsdagens konfrontation. Klubben fordømmer denne opførsel og står bag vores personale.

- En efterforskning er allerede undervejs. FC Schalke 04 vil ikke kommentere sagen yderligere, før der er klarhed over situationen.

Schalke 04 har leveret en historisk dårlig sæson i Bundesligaen, hvor klubben for Gelsenkirchen i øjeblikket står noteret for to nederlag, syv uafgjorte og hele 21 nederlag. Der resterer ganske vist fire kampe af sæsonen for Schalke, som kæmpede sig til en andenplads i Bundesligaen for tre sæsoner siden. Nu er nedrykningen dog en realitet for ”Die Königsblauen”.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder