Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
0 - 1
(0 - 0)
Chelsea
Porto
M. Taremi (90)
Henrik Varbøl Andersen

Chelsea – FC Porto

Troen er tilbage på broen, hvor Tuchel har fået holdet tilbage rette kurs, og med en 2-0 sejr fra første opgør er London-holdet klare favoritter.
Kommentar:

Chelsea har for alvor genfundet melodien under den nye manager Thomas Tuchel, og holdet er stærkt på vej i semifinalen. En overbevisende indsats i det første opgør i Sevilla, sendte englænderne hjem til London med en fornem 2-0 sejr over FC Porto.

Siden 19. januar hvor Chelsea tabte med 0-1 ude mod Leicester, har holdet kun tabt en kamp. Det skete hjemme mod West Brom, hvor de ganske overraskende tabte med hele 2-5, og dermed igen skabte spænding om top-4 placeringer i Premier League.

Spændingen skal man umiddelbart lede lidt efter i tirsdagens opgør, hvor ”The Blues” har det ene ben i semifinalen. Der venter altså noget af en opgave for gæsterne fra Porto, hvis de skal vende kampen på hovedet og sende sig selv videre.

I den hjemlige liga har portugiserne dog fundet opskriften, og med fem sejre i træk ligger de lige nu nummer to seks point efter Sporting. Anført af veteranen Pepe i det centrale forsvar vil gæsterne jagte miraklet fra kampens start. De kan jo passende se på, hvordan West Brom altså tilføjede Chelsea deres seneste nederlag.

De fleste vil jo nok mene, at det allerede er imponerende at Porto står i kvartfinalen mod Chelsea. De sendte nemlig Juventus ud i seneste runde efter forlænget spilletid i Torino. Så holdet ved nok hvordan man overrasker, hvilket de uden tvivl får brug for på Stamford Bridge.

Karantæner og skader:

Chelsea:

Hos hjemmeholdet er Andreas Christensen desværre tvivlsom set med danske briller. Han har været særdeles stærk de seneste uger, og derfor er det en svækkelse af Chelseas defensiv. Rutinerede Thiago Silva er tvivlsom, da han efter en skade endnu ikke er i form. Ellers har Tuchel en skades fri trup at vælge ud fra.

Porto:

Hos gæsterne er der lidt flere tvivlsomme spillere. U21-landsholdsmålmanden Diogo Costa er ude, men han plejer også at være andet valg i målet. Spanske Ivan Marcano har stort set døjet med en skade hele sæsonen, og er helt sikkert udenfor.

En af weekendens målscorer Toni Martinez blev skadet i kampen, og er derfor tvivlsom til at være med. Angriberen er dog ikke førstevalg hos Porto, så det har måske ikke den største betydning, hvis han ikke bliver klar.

Bud på kampens profil:

I det første opgør var Mason Mount en af Chelseas og banens bedste spillere, og mod et formentlig offensivt indstillet Porto hold, så kan der blive god plads til Mounts omstillings-evner, og offensive finurligheder.

Bud på kampens resultat:

Chelsea smider ikke føringen, men et hurtigt mål til Porto kan skabe spænding om det samlede resultat. Portugiserne skal frem på banen, og det vil skabe plads til omstillinger for hjemmeholdet. Det skal de nok udnytte til den samlede sejr. Her på redaktionen er troen på hjemmeholdet og endnu en 2-0 sejr.

Kampen fløjtes i gang tirsdag aften kl. 21:00 på Stamford Bridge i London. Dommer er franske Clément Turpin, og kampen kan ses på TV3 Sport og Viaplay.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER