LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Italien: Serie A
Stadio Ennio Tardini (Parma)
FT
1 - 3
(0 - 2)
Parma
Milan
R. Gagliolo (66)
A. Rebić (8), F. Kessié (44), Z. Ibrahimović (60), R. Leão (90)
Rasmus Padkjær

Milan-træner: Zlatan fornærmede ham absolut ikke

Zlatan fik direkte rødt kort i gårsdagens kamp imod Parma, og det står stadig uklart for Milan-træner, Stefano Pioli, hvorfor svenskeren skulle udvises.
Det røde kort var umiddelbart ikke på grund af en fysisk aktion på banen, hvorfor det må være på grund af noget, som Zlatan har sagt til kampens dommer Marco Di Bello. Men AC Milan-træner, Stefano Pioli, talte kort med den svenske stjerne efter kampen, og det gav ikke mere klarhed over begrundelsen for udvisningen.

- Zlatan fortalte mig, at han diskuterede noget med dommeren i et stykke tid, men viste ikke mangel på respekt og fornærmede ham absolut ikke. Men jeg har ikke talt med dommeren efterfølgende, så jeg ved ikke, hvad forklaringen er. Zlatan sagde til mig, at den sidste ting, han sagde var: “Så du er ikke interesseret i at høre, hvad jeg har at sige?” Men jeg var der ikke, så jeg ved det ikke. siger Stefano Pioli til Football-Italia.

Ifølge Sky Sports Italia og Gazzetta dello Sport kan der være tale om en sproglig misforståelse, hvor “mi sembra strano” (det er mærkeligt) kan have lydt som “sei un bastardo” (du er en idiot) i dommerens ører.

Trods Zlatans udvisning i det 60’ minut vandt Milan kampen 4-1, og ligger i skrivende stund på andenpladsen i Serie A med otte point op til Inter på førstepladsen, der dog har en kamp i hånden.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder