Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Magnus Kisbye

Klopp raser: Jeg forstår det ikke

Jürgen Klopp undrer sig over Gareth Southgates valg ved den seneste landsholdsudtagelse.
England buldrede som vanligt igennem deres tre modstandere i VM-kvalifikationen ved den netop overståede landsholdssamling - tre sejre ud af tre mulige. Her gjorde landtræner Gareth Southgate brug af Reece James og Kyle Walker på højre back, mens Atletico Madrids Kieran Trippier var med som reserve. Den trio stiller Liverpool-manager, Jürgen Klopp, store spørgsmålstegn ved, da han mener, at hans egen mand på samme plads Trent Alexander-Arnold burde havde været udtaget.

- Jeg er selv manager. Vi tager altid beslutninger, som andre sandsynligvis ikke forstår. Jeg respekterer, at Gareth selvfølgelig tager sine egne beslutninger, men jeg forstår det ikke, fordi Trent Alexander-Arnold i det mindste i de sidste to sæsoner - lad mig sige den seneste sæson og sæsonen før det - den bedste højre back i verden. Det er sandheden, og han gjorde det i en utrolig ung alder. Han var mest iøjnefaldende højreback i fodbold, siger Jürgen Klopp til The Guardian.

- Nu startede han sæsonen med Covid, hvilket ikke er godt. Man kan forestille sig, at det tog ham et stykke tid at komme i gang med sæsonen, men fra det øjeblik var han en af vores mest stabile spillere og en klassespiller.

- Så det kan ikke være grunden til, at han ikke var på landsholdet. Hvis du sammenligner Lionel Messi hvert år med hans bedste sæson nogensinde, præsterer han ikke nu, som han præsterede i 2005 og 2006 måske. Men han er stadig verdens bedste spiller. Hvis Trent Alexander-Arnold ikke er på Englands hold, må England have et ekstremt godt hold, lad mig sige det sådan, siger Jürgen Klopp ifølge The Guardian.

Den 22-årige Liverpool-spiller er i skrivende stund noteret for 34 kampe for ’The Reds’ i denne sæson med et mål og fem assists til følge. Hans foreløbige landsholds-CV lyder på 12 kampe.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER