Fodbold nyheder

Kontraktforlængelsen halter – Bayern øjner mulighed for at signe Tottenham-stjerne

Af Anders Bjørn

Bayern München lurer angiveligt på at snuppe Tottenhams sydkoreanske stjerne Heung-Min Son, som tøver med at forlænge sin kontrakt hos London-klubben.

Article image
Ritzau-Scanpix

Heung-Min Son har siden sit skifte fra Leverkusen til Tottenham i 2015 været en profil for The Lilywhites. I indeværende sæson har Son scoret 18 mål og leveret 16 assists i 41 kampe. Derfor vil Spurs naturligvis gerne forlænge Sons kontrakt, som udløber om to år.


Kontraktforlængelsen forløber dog ikke helt så gnidningsfrit, som Tottenham kunne have ønsket sig. Som situationen ser ud nu, så tøver Son med at acceptere det tilbud, som han er blevet givet af sin nuværende arbejdsgiver. Ifølge mediet Football Insider er det en kombination af kontraktens størrelse samt klubbens ambitioner og mulighed for at vinde trofæer, som er medvirkende til, at Son endnu ikke har dedikeret sin fremtid til klubben fra Nordlondon.

Ydermere beretter mediet, at Bayern München overvåger situationen nøje, hvor de lurer på at bringe den sydkoreanske stjerne tilbage til Bundesligaen. De sydtyske giganter er villige til at tilbyde en femårig kontrakt samt at betale den løn, som Son ønsker.

De kommende måneder kan være afgørende for Sons fremtid. Hvis Spurs gennemgår endnu en sæson uden trofæer, så kan det skubbe mod et exit. Tottenham skal spille Carabao Cup-finale mod Manchester City om tre uger, mens de for nyligt røg ud af Europa League efter et skuffende nederlag til Dinamo Zagreb. Samtidig er kampen om top-fire i Premier League enormt tæt i år, hvor Tottenham på nuværende tidspunkt ligger tre point efter Chelsea på fjerdepladsen.


Mere om Son Heung-Min

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

ANNONCE