Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Oscar A. Olesen

Onsdagens engelske rygter

Salah åbner op om fremtidsudsigterne, mens Manchester City regner med at hente transfervinduets største navn.
Mohamed Salah udtaler, at det er muligt, at han engang i fremtiden skal spille i Spanien. Egypteren er i en længere periode blevet kædet sammen med både Real Madrid og
Barcelona. (Marca)

Manchester City vil forsøge at hente Harry Kane i sommerens kommende transfervindue, hvis det ikke lykkes at signe Erling Braut Håland i Dortmund. (The Times)

Chelsea ønsker også at kapre det norske stortalent i form af Håland, men forbliver dette kun ved ønsketænkning, har ”The Blues” identificeret Inters Romelu Lukaku som den perfekte backup-plan. (Eurosport)

Manchester United, Chelsea, Inter og Paris Saint-Germain er i øjeblikket favoritter til at hente 32-årige Sergio Aguero, der forlader ”The Citizens” efter ti år i klubben. Manchester City har efter sigende sat en ukendt pris på argentineren. (Foot Mercato)

Den franske U-21-landsholdspiller Ibrahima Konate har allerede bestået en række medicinske tjek forud for sit potentielle skifte til Liverpool. (RMC Sport)

Leeds’ rekordkøb i form af spanske Rodrigo er utilfreds med tilværelsen på Elland Road og meget opsat på et skifte tilbage til La Liga, hvor han håber på at genfinde formen. Real Betis og Sevilla skulle være de største bejlere. (Fichajes)

Hvis Sean Dyche vælger at forlade Turf Moor til fordel for Crystal Palace eller Newcastle i denne sommer, vil Burnley forsøge at signe den tidligere Sheffield United-manager Chris Wilder. (Daily Mail)

Crystal Palace-angriber Christian Benteke møder stor interesse fra de to tyrkiske topklubber Galatasaray og Besiktas, idet belgierens kontrakt på Selhurst park snart udløber. (Sport Witness)


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER