Medie: United har indledt samtaler med ombejlet jamaicaner
Ifølge mediet Daily Express har Manchester United indledt samtaler med Leon Baileys bagland.
Tidligere søndag kunne du på Indkast.dk læse om dagens rygter fra England. Her var den engelske storklub Manchester United i fokus, hvor de bliver kædet sammen med både Raphinha fra Leeds og Andre Silva fra Frankfurt.
Og nu meldes United interesseret i en helt tredje spiller. Der er tale om jamaicanske Leon Bailey, der har været en stor profil for tyske Bayer Leverkusen i de seneste sæsoner.
Ifølge mediet Daily Express er United angiveligt så interesseret i at tilknytte den 23-årige jamaicaner, at klubben har indledt samtaler med folk fra Leon Baileys bagland.
Mediet skriver dog intet om, hvor meget United skulle være villige til at lægge på bordet for kantspilleren, men mediet mener altså at vide, at den engelske storklub har spurgt efter Bailey, og der skulle altså også være indledt samtaler mellem parterne ifølge mediet.
Det vides dog ikke, hvorvidt der er tale om decideret forhandlinger mellem Leon Bailey og Manchester United.
Leon Bailey har kontraktudløb med Bayer Leverkusen i sommeren 2023. Ifølge fodbolddatabasen Transfermarkt.com har Bailey en værdi på omkring 260 millioner kroner.