LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Asbjørn Steffensen

Koeman ved at miste tålmodigheden i Barcelona

Barcelonas træner er igen ude med kritik efter en smal og hårdt tilkæmpet sejr i Copa del Rey.
Barcelona har ikke været prangende denne sæson under træner Ronald Koeman. Klubben har haft problemer i La Liga og holdets stjerne, Lionel Messi, har spillet under niveau, samtidig med, at snakken omkring hans fremtid, har taget meget opmærksomhed. Koeman har tidligere i sæsonen været ude med kritik af hans spillere, men har sjældent været så frustreret, som han var ovenpå sejren over Cornella i Copa del Rey torsdag.

- Vi brændte to straffespark, vi havde chancer. Et hold som Barcelona kan ikke fejle så meget. Jeg ved virkelig ikke, hvorfor vi har brændt så mange straffespark. Det kan ikke fortsætte på denne måde. Vi har forbedret os, men vi kan ikke være tilfredse, sagde Koeman ovenpå sejren i forlænget spilletid over Cornella, der spiller i Spaniens tredjebedste række.

Det er ikke første gang, at Koeman er ude med kritik af sine egne spillere. Han var for eksempel ude efter angriber Antoine Griezmann efter en kamp mod Sevilla, hvor han mente, at Griezmann skulle have scoret mindst et mål. Holdets forsvar har også fået en opsang af træneren, der blandt andet har sagt, at klubben lukker for mange mål dumme mål ind.

Barcelona ser ud til at have vendt deres dårlige start i La Liga, men ligger "kun" på en tredjeplads og er 10 point efter førerholdet Atletico Madrid.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder