Bayern München jagter Alaba-afløser
De tyske mestre vil handle hos konkurrent, når de til sommer siger farvel til Alaba.
Direktør Karl-Hainz Rummenigge bekræfter, at de tyske mestre Bayern München er interesserede i Dayot Upamecano fra de direkte liga-konkurrenter RB Leipzig, men afviser at det er afgjort, at spilleren ender i München. Det fortæller Bayern-direktøren til Bild Live, hvor han gør det helt klart, at klubben skal handle ind til forsvaret:
- Vi vil naturligvis handle der, og kigger på den position. Ikke kun på ham, men på flere. På den position vil vi gøre noget, og vi skal gøre noget.
Årsagen til mestrenes interesse skal klart findes i, at østrigske David Alaba forventes at forlade det tyske til sommer, hvor hans kontrakt løber ud. Bayern interessen for den 22-årige Leipzig-forsvarer er dog ikke så mærkelig, da han netop har rundet de 100 Bundesliga kampe for Leipzig siden sin debut tilbage i 2017.
Franskmanden regnes for en af de mest lovende forsvarsspillere i international fodbold lige nu, og han har været nævnt hos flere engelske storklubber. Han har været en stor profil for sin tyske klub, og det har også kastet en debut på det franske landshold af sig.
Ingen tvivl om, at Dayot Upamecano til sommer vil blive jagtet af en række klubber, og i Tyskland plejer Bayern at få deres vilje.