Fodbold nyheder

Så meget koster Nicolai Jørgensen

Af Magnus Kisbye

Feyenoord-træneren Dick Advocaat har sat et prisskilt på Nicolai Jørgensen.

Article image
Ritzau-Scanpix

Der har den seneste tid floreret rygter om, at Nicolai Jørgensen skulle være tæt på en udlejning fra Feyenoord, men danskeren kommer formentligt stadig til at tørne ud for den hollandske traditionsklub efter januar-transfervinduet. Sådan lyder det fra Jørgensens træner, Dick Advocaat.

- Det har jeg intet hørt om (bud på Jørgensen, red.), så det tror jeg ikke på. Der vil altid blive skrevet ting i aviserne, men det betyder ikke, at det hele er sandt, siger Advocaat ifølge Ekstra Bladet til ESPN, mens han samtidig understreger, at han ikke er interesseret i at miste danskeren:

- Nej, det vil jeg ikke kunne leve med. Hvis der kommer et bud på 15 millioner euro (112,5 millioner kroner, red.), så vil jeg overveje det. Det giver ingen mening at leje ham ud, lad mig sig det sådan.

Der skal altså falde et betydeligt større bud på den danske spydspids, end hvad Feyenoord selv betalte for ham, da de i 2016 hentede ham i FC København. Dengang lød transfersummen på cirka 26 millioner kroner. Siden da er det blevet til 55 mål i 137 kampe samt et mesterskab i Jørgensens debutsæson i Holland.

Mere om Nicolai Jørgensen

Mere om Feyenoord

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik