Kylian Mbappe til Real Madrid GRATIS?
PSG er efter sigende klar til at lade deres superstjerne gå gratis til Real Madrid næste sommer.
Kylian Mbappe har endnu ikke forlænget sin kontrakt med PSG, som han har spillet for siden 2017. Kontraktforhandlingerne er end ikke gået i gang, og det sætter spørgsmålstegn ved franskmandens fremtid i klubben. Real Madrid er hyppigt blevet nævnt som bejler til Mbappe, og nu kan det være, at den hurtige offensiv-spiller kommer til klubben helt og aldeles gratis næste sommer.
PSG vil ifølge det spanske medie AS under ingen omstændigheder - uanset pris - ikke sælge Mbappe til Real Madrid. Klubben vil hellere holde på franskmanden og hans talenter indtil sommeren 2022 og derefter lade ham gå frit - højst sandsynligt til Real Madrid.
Den spanske hovedstadsklub meldte allerede deres store interesse i den unge verdensmester i sommers, men grundet de finansielle problemer covid-19 har medbragt, satte de deres bud på pause. Nu ser så ud til, at Real Madrid, ude i en nærmere fremtid, får deres franske guldfugl.
Mbappe har tidligere udvist stor interesse for at spille under landsmand Zinedine Zidane. Den franske træner er dog i modvind for tiden i Real Madrid grundet skuffende resultater over en længere periode.