LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Nicolai Christensen

Bundesliga-profil på blokken hos Spurs

Leon Bailey fra Leverkusen har i et par sæsoner vist sig flot frem i Bundesligaen, og det er måske på tide, at jamaicaneren bliver testet af på et højere niveau.
Jose Mourinho kunne angiveligt godt tænke sig at opgradere sin højre kant, og her har ”The Special One” udset sig en dygtig spiller i Bundesligaen. Leon Bailey fra Leverkusen har fanget Tottenhams interesse, og ifølge Daily Mail skulle Tottenham have sendt nogle scouts ned at kigge på Bailey, da han og Leverkusen tog imod Slavia Prag i Europa League.

Her imponerede jamaicaneren englænderne med to mål og flere succesfulde udfordringer. Mediet beretter, at Leverkusen vurderer Bailey til omkring 300 mio. kroner, hvilket er det som man må formode, at Spurs som minimum skal hoste op med for at få fat på Bailey.

I denne sæson har Tottenhams højre kant varieret meget mellem Steven Bergwijn, Lucas Moura, Gareth Bale og Erik Lamela. Her skulle Mourinho og resten af klubben se Bailey som en markant opgradering.

I denne sæson er det blevet til ni mål og syv oplæg i 21 kampe for Bailey i alle turneringer. Til sammenligning har de ovennævnte Spurs-spillere tilsammen kvitteret med samme antal mål og assist.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder