Fodbold nyheder

Præsidentkandidat i Barca lover at hente Håland

Af Niels Nedergaard

Emili Rousaud er klar i spyttet forud for præsidentvalget i FC Barcelona. Præsidentkandidaten lover nemlig, at han henter den norske stjerne Erling Braut Håland til klubben, hvis han vinder valget.

Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix
Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

Der bliver lovet store ting til Barcelona-fansene og klubbens medlemmer forud for det kommende præsidentvalg i klubben. Tidligere på året valgte Josep Maria Bartomeu at træde af som præsident efter et stort pres fra medlemmerne i den spanske storklub.

Det har siden hen ført til spekulationer om, hvem der skal være klubbens kommende præsident. En af kandidaterne er Emili Rousaud, og han har store planer klar. Han vil hente Erling Braut Håland til Barcelona.

Det fortæller hans rådgiver Josep Maria Minguella i et interview med den spanske avis AS.

- Vi kender betingelserne, og hvis vi vinder, ringer vi dagen efter til Mino Raiola (Hålands agent, red) og acceptere de betingelser, vi har. Det har jeg allerede fortalt ham, siger Josep Maria Minguella til AS.

Han mener, at klubben har det, der skal til for at kunne hente en stor stjerne som Håland til klubben. For Emili Rousaud har en plan.

- Vi har et sportsprojekt i ren verdensklasse. Det er ikke tilfældet lige nu, men Emili Rousaud har en plan, som vil vende den uheldige situation, lyder det fra præsidentkandidatens rådgiver.

Erling Braut Håland er med garanti en eftertragtet herre. I en alder af blot 20 år, har han formået at lave 23 mål i blot 23 kampe i Bundesligaen, mens han har scoret hele 33 mål i 32 kampe for Dortmund.

Mere om Erling Håland

Mere om Dortmund

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik