Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Danmark: Superligaen
FT
3 - 1
(2 - 1)
FC Nordsjælland
AGF
I. Atanga (2), K. Sulemana (3), I. Atanga (58), K. Sulemana (77)
P. Mortensen (10)
Raymund Nelausen

AGFs synder utilfreds efter nederlag

AGFs Sebastian Hausner havde en uheldig fod med i opspillet til FC Nordsjællands første scoring. Forsvarsspilleren fortæller til Indkast.dk, at han har meget at arbejde på, før de fejl ikke sker igen i fremtiden.
AGF blev taget på sengen på Right to Dream Park, da de allerede var bagud 0-2 efter ganske få minutter. Det skyldes blandt andet et dårligt forsøg på en clearing af Sebastian Hausner, der endte med at koste i eget net. Efter kampen tager Hausner da også scoringen på sig.

- Det var nogle hektiske første minutter, og jeg kan kun snakke for mig selv, at det er lavere for min personlige forventning for mig selv, og jeg havde selvfølgelig håbet på at komme bedre fra start af. Men vi får kæmpet os godt tilbage i løbet af 1. Halvleg.

- Jeg får egentligt bare at vide, at jeg skal sparke den, som der bliver sagt, ”away”, fordi jeg når ikke helt selv at orientere mig. Det var en clearing, men selvfølgelig skal det være bedre, fortalte Sebastian Hausner til Indkast.dk efter kampen.

De individuelle fejl kostede dyrt for AGF her til aften, hvor Hausners holdkammerat Kamil Grabara også dummede sig i eget felt. I mixed-zone efter kampen blev Hausner spurgt ind til, hvorvidt holdet er blevet mere ”shaky”, end hvad de var i sidste sæson.

- Jeg føler egentligt ikke, at vi er mere ”shaky” på den måde, men selvfølgelig opstår der nogle fejl, som vi skal have skåret fra, fordi det har kostet. Og igen kan jeg kun snakke personligt, og jeg gør meget for at lægge mine fejl fra mig og hele tiden holde koncentrationen, men der er et stykke endnu, kan jeg se, udtalte Sebastian Hausner.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER