Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
2 - 6
(1 - 2)
Salzburg
Bayern München
M. Berisha (4), R. Kristensen (44), M. Okugawa (66)
R. Lewandowski (21), J. Boateng (79), L. Sané (83), R. Lewandowski (88), L. Hernández (90)
Raymund Nelausen

Optakt: RB Salzburg – Bayern München

Danske Rasmus Kristensen kommer på en svær opgave i aften, når han sammen med RB Salzburg skal møde de forsvarende Champions League-vindere fra Bayern München.
Kommentar:
Det østrigske mandskab fra Salzburg er på en svær opgave, når de får besøg af de forsvarende mestre fra Bayern München. RB Salzburg har brug for en sejr, hvis de stadig skal have forhåbninger om videre avancement til Champions Leagues knockout-fase, da de blot har et enkelt point efter de to første runder.

I deres første kamp mødte de Lokomotiv Moskva på hjemmebane, hvor de kun fik 2-2 mod russerne. I det efterfølgende opgør spillede de en flot kamp mod Atletico Madrid, men tabte endnu en gang, da Joäo Felix gjorde det til 3-2 til Madrid-klubben få minutter før tid.

Salzburg har dog fået en god optakt til kampen mod Bayern, da de slog WSG Swarovski Tirol med 5-0 i den østrigske Bundesliga. Her var Sekou Koita og Noah Okafor i hopla, og de skal fortsætte de takter i aftenens kamp mod Bayern München.

Bayern München cruiser videre på deres formstærke periode fra sidste sæson. I dette års Champions League har de vundet begge opgør, da Atletico Madrid blev slået 4-0 og Lokomotiv Moskva tabte med 1-2 til de tyske mestre.

Også i weekenden formåede Bayern München at vinde endnu en gang, da de på udebane slog FC Köln med 2-1. Her havde Hansi Flick endda sparet Robert Lewandowski, så han kunne få lidt hvil i et presset program.

RB Salzburg har faktisk slået Bayern München en enkelt gang, da de i 2014 besejrede dem 3-0 i en venskabskamp, men østrigerne skal nok ikke forvente samme resultat mod et tysk hold, der virker uovervindelig.

Karantæner og skader:
Hjemmeholdet fra Salzburg mangler to spillere til aftenens kamp. Her må de undvære Antoine Bernede på midtbanen og angriberen Patson Daka, der begge sidder ude med skader.

Bayern München har ligeledes problemer, da Alphonso Davies stadigvæk er ude med sin ankelskade, og yderligere mangler Bayern Tanguy Nianzou og Leon Goretzka grundet skader. Niklas Süle er heller ikke med i Østrig, da han er blevet konstateret corona-smittet.

Forventede startopstillinger:
RB Salzburg (4-4-2):
Stanković - Ulmer, Wöber, Ramalho, Kristensen - Szoboszlai, Junuzović, Camara, Mwepu - Koita, Berisha.

Bayern München (4-2-3-1):
Neuer - Pavard, Boateng, Alaba, Hernández - Kimmich, Tolisso - Gnabry, Müller, Coman – Lewandowski.

Bud på kampens profil:
Man kunne nærmest vælge hver eneste Bayern-spiller som en mulig kampens spiller, da de alle har kvaliteterne til at afgøre kampen. Valget er dog faldet på angriberen Robert Lewandowski, der kommer til kampen med et velfortjent hvil i weekendens kamp.

Lewandowski har faktisk ikke scoret i denne Champions League-kampagne endnu, og han må derfor være ivrig efter at komme på måltavlen. Det kan derfor blive en stor opgave for Rasmus Kristensen og resten af Salzburgs bagkæde at holde polakken fra fadet.

Bud på kampens resultat:
Bayern München har i den nye sæson til tider set slidte ud og vundet en række smalle sejre som i weekenden mod FC Köln og deres seneste Champions League-sejr om Lokomotiv Moskva.

Det forventes heller ikke, at de kommer til at køre RB Salzburg over, da østrigerne står godt defensivt, når de spiller hjemme. En spinkel 2-0-sejr til tyskerne er Indkast.dk's vurdering af kampens resultat.

Kampen bliver fløjtet i gang af hollandske Danny Makkelie i aften kl 21, og den kan ses på Viaplay.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER