Det læser brugerne på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
2 - 1
(1 - 0)
Tottenham
Brighton
H. Kane (13), G. Bale (73)
T. Lamptey (56)
Asbjørn Steffensen

Gareth Bale matchvinder i Tottenham-sejr

Gareth Bale blev matchvinder, da Tottenham slog Brighton i Premier League søndag aften.
Tottenham havde op til aftenens Premier League-opgør mod Brighton et skuffende 1-0-nederlag til belgiske Antwerpen i Europa League med i bagagen. Brighton skulle lave om på den seneste periodes dårlige resultater i Premier League, hvor de kun har vundet en enkelt ud af syv kampe til trods for udmærket spil.

Kampen startede ud med dominans fra Tottenhams side, der kontrollerede bolden mellem egne rækker og kom tættere og tættere på Brightons mål. Efter 13 minutters spil blev Harry Kane fældet på kanten af feltet, og efter at dommeren fik en lille snak med VAR-folket, blev det ændret til et straffespark, fordi Kanes fødder var placeret på stregen. Den engelske landsholdsanfører tog sig selv af straffesparket på meget sikker vis og sendte Tottenham i front.

Efter straffesparket trådte Tottenham lidt på bremsen, hvilket gav plads til, at Brighton kunne sætte noget spil i gang. Holdet fra det sydøstlige England fik presset hjemmebaneholdet tilbage og viste det aggressive spil, de har spillet store dele af sæsonen. De store chancer udeblev dog, og holdene gik til pause på en 1-0-føring til Tottenham.

I anden halvleg fortsatte Brighton deres pres og kloge boldspil mod et Tottenham-hold, der havde svært ved at komme med et modsvar. Efter 55 minutter fik Tariq Lamptey bolden i mål for Brighton efter en god periode for holdet. I sekvensen op til målet blev danske Pierre-Emile Højbjerg tacklet, men dommeren vurderede, efter at have set episoden igen på VAR-kameraet, at tacklingen var godkendt og at målet talte.

I det 70. minut blev Gareth Bale skiftet ind for Tottenham, og det skulle vise sig at blive en fornuftig beslutning af manager Jose Mourinho. Tre minutter efter han kom på banen, scorede Bale sit første mål for klubben siden han kom tilbage fra Real Madrid. Oplægget blev lavet af hans holdkammerat i Real Madrid, Sergio Reguilon, og de to tidligere madrilenere sørgede sammen for en 2-1-føring til Tottenham.

Resten af kampen var Brighton bedst og pressede godt på, men som det har været i meste af sæsonen, er det blevet ved det gode spil for holdet. Tottenham kæmpede en 2-1-sejr hjem og kan være tilfredse med, at Gareth Bale har genåbnet sin scoringskonto for Spurs.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER