Fodbold nyheder

Simeone om Partey:
Vi elsker ham højt

Af Daniel Fisker

En magtesløs Diego Simeone bærer ikke nag, fordi midtbaneprofilen Thomas Partey i sommertransfervinduets 11. time skiftede Atlético Madrid ud med Arsenal.

Article image
Ritzau-Scanpix

Diego Simeone var efter sigende meget vred over Arsenals køb af Thomas Partey, som efter sigende ødelagde Atlético Madrid-trænerens planer for den nye sæson. Nu har Simeone dog slået fast, at han ikke bærer nag, selvom han var magtesløs, da Arsenal indløste ghaneserens frikøbsklausul.

- I disse situationer, som afhænger af klausuler, har vi ikke meget at skulle have sagt, udtaler Diego Simeone ifølge Metro.

- Hvad angår Thomas, så bliver jeg glad, uanset hvad der sker med spillere, som har givet mig så meget.

- Jeg husker, da vi så ham på andetholdet, mens han nærmede sig sit gennembrud.

- Han skiftede til Almería, fordi det var svært for ham at bide sig fast, men han er en ekstraordinær spiller.

- Han kommer til at gøre det godt, og vi ønsker ham alt det bedste. Vi elsker ham højt.

Thomas Partey blev i sommeren 2012 forfremmet til Atlético Madrids andethold. I 2013 blev han udlejet til RCD Mallorca, hvorefter han blev udlejet til Almería. Umiddelbart herefter blev han forfremmet til førsteholdet i den spanske hovedstadsklub.

Partey nåede at spille 188 førsteholdskampe for Atlético Madrid, før Arsenal i de døende timer af sommerens transfervindue indløste hans frikøbsklausul. Den ghanesiske midtbanedynamo, som kostede Arsenal 372 millioner kroner, kan få debut for ”The Gunners” i lørdagens storkamp mod Manchester City.

Mere om Thomas Partey

Mere om Arsenal

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - Barcelona - FerencvárosChampions League - Lazio - DortmundChampions League - Real Madrid - DonetskChampions League - Ajax - LiverpoolChampions League - Bayern München - Atlético MadridChampions League - FC Midtjylland - Atalanta