Fodbold nyheder

Peru-forsvarer:
Neymar er en klovn

Af Daniel Fisker

Peru-landsholdsforsvarern Carlos Zambrano var langtfra tilfreds med Neymars opførsel, da den brasilianske superstjerne tilkæmpede sig to straffespark i VM-kvalifikationskampen mellem Peru og Brasilien.

Article image

Brasilien kom ganske overraskende bagud, da ”Selecao” natten til onsdag besøgte Peru, hvor en VM-kvalifikationskamp skulle afgøres. Neymar formåede dog at udligne fra 11-meterpletten, før kampens dommer fløjtede til pause.

Peru kom igen foran, da Celta Vigos midtbanespiller Renato Tapia scorede til 2-1 efter knap en times spil. Everton-angriberen Richarlison sendte igen Brasilien på pointkurs få minutter senere, hvorefter Neymar sendte Brasilien på sejrskurs med endnu en scoring – igen fra straffesparkspletten.

Peru-forsvareren Carlos Zambrano, som så rødt i kampens døende minutter, var ikke ligefrem tilfreds med, at Neymars opførsel på banen. Zambrano, som til daglig spiller i Boca Juniors, anerkender Neymars evner på en fodboldbane, men ikke den brasilianske superstjernes jagt på straffespark i onsdagens landskamp.

- Hvis jeg skal være ærlig, så er han en fantastisk fodboldspiller – en af de bedste i verden – men i mit hoved, er han en rigtig klovn, udtaler Carlos Zambrano ifølge Goal.com.

- Neymar er bevidst om, hvad han foretog sig på banen. Han er en fantastisk spiller, men han ledte efter selv den mindste fejl.

- I straffesparksfeltet kastede hans sig ned fire eller fem gange, fordi han ville se, om han kunne få et straffespark, og til syvende og sidst nåede han sit mål – to straffespark, som ikke burde være dømt.

Neymar fuldbyrdede sit hattrick i onsdagens VM-kvalifikationskamp, da han for tredje gang fandt vej til netmaskerne efter 94 minutters spil. Hattricket betyder, at Neymar, som nu har scoret 64 mål i 103 landskampe for Brasilien, nu har overhalet Ronaldo, som indtil onsdag indtog andenpladsen på listen over de mest scorende brasilianske landsholdsspillere – med 62 mål i 98 kampe.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik