Fodbold nyheder

Klopp åbner op for transfer-planer

Af Henrik Varbøl Andersen

Den tyske manager tog bladet fra munden på pressekonferencen op til dagens topopgør mod Arsenal, da han åbnede op for klubbens defensive planer inden transfer-vinduet lukker.

Article image
Ritzau-Scanpix

Jürgen Klopp åbnede en smule op for Liverpools transfer-planer i den resterende del af transfervinduet, da han udtrykte stor tilfredshed med sin trup. Specielt salget af Dejan Lovren har været diskuteret blandt Liverpool-fans, og der har været et stort ønske om, at han blev erstattet. Klopp mener dog, at løsningerne allerede er at finde i truppen:

- Jeg forventer ikke, at der sker noget for at være ærlig. Vi syntes, at vi er godt dækket ind. Vi har tre topspillere til midter-forsvaret, unge spillere på vej til forsvaret og Fabinho hvis vi ønsker det, men pludselig kan du have tre spillere ude med skade i et par dage, det er ikke godt. Men du kan ikke løse det på transfermarkedet, det er simpelthen umuligt, udtalte han ifølge TeamTalk.

Klopp henviste til, at han mistede Joe Gomez, Joel Matip og talentfulde Billy Koumetio op til Chelsea-kampen til skader, hvor han var nødt til at trække Fabinho tilbage i forsvaret. En opgave brasilianeren løste til perfektion. Tyskeren vil ikke handle, hvis tingene ikke bliver værre:

- Vi vil ikke engang forsøge noget, hvis ikke der sker noget mere seriøst. Jeg håber ikke, vi skal prøve det. Hvis situationen forbliver, som den er, så henter vi ikke nogen ind, fortsatte han ifølge TeamTalk.

Det forventes at Joe Gomez vil være klar til aftenens kamp mod Arsenal på Anfield.

Mere om Liverpool

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - Başakşehir - Paris SGChampions League - Dortmund - ZenitChampions League - Juventus - BarcelonaChampions League - Manchester U - RB Leipzig