Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Danmark: Superligaen
FT
2 - 1
(2 - 0)
Brøndby
Horsens
J. Lindstrøm (5), S. Hedlund (45)
M. Lumb (90)
Raymund Nelausen

Niels Frederiksen: Vi er det bedste hold

Brøndby vandt i dag 2-1 over AC Horsens, og det var da også en tilfreds Niels Frederiksen, som Indkast.dk fangede efter kampen. Han mener dog alligevel, at holdet skal udvikle sig yderligere.
“Nu må det fandme stoppe” råbte Niels Frederiksen i løbet af kampen mod AC Horsens. Gæsterne gav Brøndby problemer, men det var alligevel en tilfreds Niels Frederiksen, som udtalte sig efter kampen.

- Vi vinder, fordi vi er det bedste hold. Vi skaber klart flere chancer og muligheder end Horsens gør. Jeg synes, det er absolut fortjent, at vi vinder i dag. Vi havde forventet et andet kampbillede end, hvad vi så. Når vi ser på bundlinjen og chancer, så vinder vi fuldt fortjent, udtalte Niels Frederiksen til Indkast.dk efter kampen.

AC Horsens kom med noget andet, end hvad Niels Frederiksen havde forventet. De spillede flottere fodbold og lagde et højere pres på hjemmeholdet. Her var Frederiksen ikke tilfreds med, hvordan hans hold håndterede det høje pres.

- Det overraskede os. Vi skal være klogere og spille lidt længere, da der ikke er nogen grund til at spille lige ind i presset hele tiden. Det gjorde vi for mange gange. Vi forsøgte at rette på det undervejs, og det lykkedes lidt bedre, men ikke 100 procent.

- Hvis vi skal forlænge den bølge, som vi ridder på, så skal vi selvfølgelig spille bedre, end det vi gør. Men det er jo rart, at man kan vinde, når præstationen ikke er i top. Det fortæller jo også lidt om et hold.

Ni point efter tre kampe. Brøndby har fået en flyvende start på sæsonen. Sidste år efterspurgte Frederiksen mere stabilitet af holdet, og det mangler de stadigvæk.

- Vi har en fin resultatmæssigt stabilitet lige nu med tre sejre i streg. Men jeg vil ikke sige, at vi har bygget på i stor stil i forhold til foråret. Vi har fået tre sejre, og jeg synes på ingen måde, at de har været ufortjente. Vi var lidt heldige inde i Parken, men vi vandt fortjent over FC Nordsjælland og AC Horsens i dag, udtalte Niels Frederiksen til Indkast.dk

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER