Det læser brugerne på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
0 - 1
(0 - 0)
Tottenham
Everton
D. Calvert-Lewin (55)
Asbjørn Steffensen

Everton sejrer over Tottenham i James Rodriguez' debut

Den colombianske stjerne og hans hold fik en god start på denne sæsons Premier League ved at slå Tottenham, der blandt andet havde Pierre Emile Højbjerg med i startopstillingen.
To hold med en skuffende Premier League-sæson i bagagen mødtes i dag på Tottenham Hotspur Stadium i deres første kamp i sæsonen. Everton havde en del nyindkøbte profiler med fra start i form af Docouré, Allan og ikke mindst superstjernen James Rodriguez. Hos hjemmebaneholdet havde Matt Doherty og danske Pierre Emile Højbjerg af nye spillere også fundet vej til startelleveren.

Allerede fra først fløjt var det tydeligt at se, at intensiteten var høj hos begge parter og kampen bølgede frem og tilbage det første kvarter. I det 16. minut får vi kampens første store chance, da Tottenhams Ben Davies laver en dårlig tilbagelægning midt på banen, som Evertons Richarlison opsnapper, men på det skammeligste formår at brænde på et tomt mål.

Herfra skiftes holdene til at skabe chancer og efter en halv times spil, modtager Son Heung-min fra Tottenham bolden i høj fart og dribler mod målet i en kontra. Han finder Dele Alli i en fri position, der dog må se sit skud blive flot reddet af Evertons målmand, Jordan Pickford.

Colombianske James Rodriguez gjorde en god figur af sig og spillede en rigtig god og klog kamp. Han havde en enkelt skud i 1. halvleg, der dog sneg sig forbi stolpen. Danske Højbjerg kæmpede også en brav kamp inde på midten, tog mange dueller og var med i opspilsfasen.

Efter 45 intense og underholdende minutter med chancer til begge hold, ender 1. halvleg overraskende 0-0.

Everton kommer bedst ud til 2. halvleg, og efter 55 minutter, får de et frispark helt ud i venstre side på Tottenhams banehalvdel. Lucas Digne tager sig af det og sender bolden med et perfekt, hårdt indlæg lige i panden på Dominic Calvert-Lewin, der hoppede højere end begge Tottenhams stoppere, og i målet. 1-0 til Everton.

Resten af kampen var chancefattig og uden de store højdepunkter. Tottenham havde svært ved at få deres spil op at køre mod et Everton-mandskab, der stod godt imod Tottenhams pres.

Kampen ender 1-0 til Everton og Carlo Ancelottis tropper vinder for første gang i 12 år på udebane over Tottenham og starter sæsonen på fornemste vis.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER