LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Raymund Nelausen

Kæmpe byttehandel mellem United og Juventus under opsejling

Andrea Pirlo er ude efter Paul Pogba hos Manchester United, og vil sende Paulo Dybala den anden vej i en stor byttehandel mellem de to klubber.
Juventus´ nye manager, Andrea Pirlo, har udset sig Paul Pogba som sin drømmespiller, og derfor vil han have den 27-årige midtbanespiller tilbage til Italien. Italienske Tuttosport melder, at en stor byttehandel mellem Juventus og Manchester United kan blive en realitet.

Juventus vil sende Paulo Dybala den anden vej til Manchester. Argentineren og Juventus har længe været i forhandlinger om en ny kontrakt, men der er intet sket på den front, og derfor vil Andrea Pirlo ofre Dybala til fordel for Paul Pogba.

Denne byttehandel er ikke helt utænkelig, da Manchester United længe har været interesseret i Paulo Dybala, men prisen på over 750 millioner har været et problem for Manchester-klubben. Ved at sende Pogba den anden vej, ville de spare en masse penge, og samtidig have råd til Jadon Sancho i Dortmund.

Selvom Juventus gerne vil have, at en byttehandel kan lade sig gøre, er det fortsat uvis, hvorvidt Ole Gunnar Solskjær er interesseret i at miste Paul Pogba. Nordmanden vil gerne bygge sit Manchester United-projekt op omkring franskmanden, og det kan sætte en stopper for Andrea Pirlos drømme om Paul Pogba.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder