LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Raymund Nelausen

David Alaba til Manchester City, Real Madrid eller FC Barcelona?

Bayern Münchens David Alaba er blevet omdrejningspunktet i en af sommerens helt store transfersagaer. Alaba har flere muligheder, men kan også ende med at blive hos “Die Rekordmeister”.
David Alabas kontrakt udløber til næste år, og derfor er der nu snak om, hvor forsvarsspilleren skal spille henne. En mulig genforening med Pep Guardiola er blevet mere sandsynlig de seneste dage.

Efter Manchester City fik lov til at spille europæiske fodbold i næste sæson, åbner det op for nye spillere, heriblandt David Alaba. Ifølge tyske Bild ønsker Guardiola at forstærke sit forsvar med Alaba, der både kan begå sig i midterforsvaret samt venstrebacken.

Real Madrid og FC Barcelona er dog de klubber, som David Alaba helst ser sig selv i. Østrigeren vil gerne prøve sig af i en af de to spanske storklubber, men økonomien kan komme i vejen for et muligt skifte, da Alaba forventer en høj løn i sin nye klub, og koster omkring 270 millioner kr. i en overgangssum.

Selvom David Alaba er en eftertragtet herre, så håber Bayern München, at de kan forlænge deres aftale med ham. Der har allerede været snak om en forlængelse, men David Alaba og Bayern er ikke komme tættere på hinandens krav. Igen er det Alabas lønkrav, som er et problem, da han ønsker en årsløn på næsten 150 millioner kr.

Det værste, der kunne ske for Bayern-klubben, ville være, at David Alaba forlod klubben næste sommer på en fri-transfer. Som vi tidligere har skrevet på Indkast.dk, vil Bayern München for alt i verden undgå at miste Alaba uden at få en økomomisk kompensation for ham, og derfor skal der ske noget med David Alaba den nærmeste fremtid.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder