LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

England: Premier League
FT
0 - 0
(0 - 0)
Bournemouth
Tottenham
StillingReferat
Kasper Duelund Jensen

Kedelig nulløsning på Vitality Stadium

Det blev aldrig nogen ophidsende affære mellem Bournemouth og Tottenham, der torsdag aften mødte hinanden på den engelske sydkyst.
Tottenham har kæmpet med spillet og resultaterne i indeværende sæson, og det kom torsdag aften til stor synlighed med Bournemouth. Selvom "The Cherries" har det svært i bunden af Premier League, så formåede de alligevel at gøre livet svært for gæsterne fra London.

Tottenham dominerede ganske vidst boldbesiddelsen på Vitality Stadium, men formåede aldrig rigtig at forvalte denne til noget brugbart rent offensivt. Bournemouth var nemlig igennem alle 90 minutter solide i defensiven, og havde på den baggrund held til at få skabt en meget chancefattig affære.

Alligevel var det Eddie Howes mandskab, som til slut kom tættest på at stjæle alle tre point. Hjemmeholdet fik dog underkendt to scoringer for henholdsvis offside og hånd på bolden, mens Harry Wilson i dommerens overtid misbrugte en gylden chance for at score i en en-mod-en-situation med Hugo Lloris.

Det hele endte derfor, som det startede i form af 0-0. Det ene point gør ikke noget godt for nogle af holdene i Premier League-tabellen. Tottenham synes for alvor at have udspillet sine chancer for at ende i top fire, mens Bournemouth stadig befinder sig under nedrykningsstregen med tre point op til Watford og West Ham.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder