AaB - AGF

Danmark: Superligaen
AaB
Aalborg Portland ParkFuld tid2-3
AGF
LineupVideo

- Fuld smadder på

Af Torsten Brix

AaB vs. AGF x 2… på tre dage.

Article image
Ritzau-Scanpix

For et år siden endte AaB på den forkerte side af Top 6-stregen i Superligaen, efter Esbjergs Joni Kauko havde taget bolden fra en mere ukoncentreret Vejle-målmand – meget sent i kampen. Dermed manglede AaB blot et mål i kampen imod AGF for at komme i Top 6, men det fik de ikke. På søndag skal AaB igen op imod AGF i sidste kamp inden slutspillet, og AaB skal tabe stort for ikke at komme i Top 6. Alligevel siger nordjydernes anfører Lucas Andersen op kampen til Tipsbladet:

- Jeg tror, at der kommer fuld smadder på. Sådan er jeg i hvert fald sikker på, at vi griber det an. Ligaen er vigtig, og for at få den optimale følelse er det vigtigt, at man presser hver kamp til det maksimale, så det har vi tænkt os at gøre. Så er der så spørgsmål om startopstillingen, om den ene eller den anden spiller med kampe så tæt på hinanden og alt det her. Det kan jeg ikke rigtig svare på, men vi skal da ud over stepperne og få en god følelse. Vi skal give den alt, og så er jeg sikker på, at vi også står med et godt resultat bagefter.

Hvilken startopstilling, som de to hold kommer med, er uvis, da AaB skal tabe stort for ikke at få pladsen i Top 6, så ønsker nordjyderne at spare nogle spillere inden onsdagens vigtige pokal semifinal i Aalborg – også imod AGF.

- Noget af det, som jeg har ærgret mig allermest over, har været, at jeg ikke havde mulighed for at være med omkring 2014-holdet, hvor de tog det hele, så en af mine store ambitioner med at komme tilbage til AaB var at vinde noget, siger Lucas Andersen og afslutter:

- Mesterskabet ser så rimelig svært ud i år, men den der følelse af at vinde noget med en klub, der betyder noget for en, den står utrolig højt på min ønskeliste. Det føler jeg også, at vi kan - og skal. En klub af vores størrelse skal levere nogle trofæer en gang imellem, synes jeg. Og hvis man gerne vil spille med, så kræver det, at man præsterer i de her store kampe, og det er det, vi skal ud at vise, at vi kan.

Mere om kampen

Mere om holdene

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik