Fodbold nyheder

Belgien forlænger kontrakten med landstræneren

Af Annemette Svane

Roberto Martinez har forlænget sin landholdskontrakt med Belgien.

Article image
Ritzau-Scanpix

I Belgien har man besluttet at forlænge Roberto Martinezs kontrakt som landstræner frem til sommeren 2022, det oplyser det belgiske fodboldforbund. Spanieren har stået i spidsen for det belgiske landshold siden 2016.

På nuværende tidspunkt indtager Belgien førstepladsen på FIFA’s verdensrangliste, og det blev ved det seneste verdensmesterskab i 2018 til en tredjeplads med en sejr over England i bronzekampen.

Belgien er blandt Danmarks kommende modstandere ved EM-slutrunden næste år, hvor holdene skal møde hinanden i anden kamp.

Mere om Belgien

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik