Fodbold nyheder

AaB-spiller drømmer om et nyt udlands-eventyr

Af Annemette Svane

Jores Okore vil gerne til udlandet, da Superligaen er blevet rutine for ham.

Article image
Ritzau-Scanpix

AaBs forsvarsspiller Jores Okore har et ønske om at komme til udlandet og spille, da han synes, at Superligaen er blevet for rutinepræget for ham. Forsvarsspilleren har kontraktudløb med AaB efter denne sæson og har i den forbindelse åbnet muligheden for endnu et ophold i udlandet. Okore har tidligere spillet i England for Aston Villa, men vendte i 2016 tilbage til Danmark.

Ifølge Tipsbladet har midtstopperen udtalt sig til ”Mens vi venter” på Dplay om sine planer for fremtiden:

- Nu har jeg spillet i Superligaen en del år og har spillet på diverse stadions, så det er begyndt at blive lidt en rutine at spille de forskellige steder. Derfor vil jeg gerne have nogle nye oplevelser, mærke en anderledes kultur og lære nogle nye spillestile at kende. Jeg vil gerne udfordre mig selv, og derfor vil jeg gerne prøve noget nyt. Når tingene bliver rutine, er det ikke lige så sjovt mere, så det vil være dejligt at komme til udlandet.

- Selvfølgelig er det ikke udelukket at blive i Superligaen, hvis jeg føler, der er et hold, som vil være godt for mig.

Okore har udover AaB også spillet for både FC Købehavn og FC Nordsjælland, og han har sammenlagt spillet 151 kampe i Superligaen.

Mere om Jores Okore

Mere om AaB

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik