Medie: Sisto kørte til DK uden Celta-tilladelse
Ifølge spanske AS besluttede Pione Sisto sig for at rejse til Danmark, selvom Celta Vigo har bedt spillerne blive i Spanien.
Den spanske avis AS berettede fredag, at danske Pione Sisto som den eneste Celta Vigo-spiller, har valgt at forlade Spanien og rejse hjem.
den tidligere FCM-spiller kørte Spanien til Danmark på 26 timer, selvom danskerens arbejdsgiver har været tydeligt i deres instrukser til spillerne; ingen skal forlade Spanien.
Flytrafikken står som bekendt stille på grund af coronavirussen, og derfor skulle de 3000 kilometer tilbagelægges i bil. Celta Vigo har bekræftet hændelsen og fastslået, at det bliver håndteret internt.