LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Malthe Noes

Schmeichel: Vi kan ikke takke ham nok

Med et kontraktudløb til sommer kan den danske landstræner ikke deltage i det EM, som han har kvalificeret sit hold til.
Tirsdag blev det offentliggjort efter et krisemøde hos UEFA, at EM 2020 vil blive rykket en sommer frem. Det betyder samtidig at Danmarks nuværende landstræner, Åge Hareide, glipper næste sommers slutrunde i spidsen for landsholdet. Nordmandens kontrakt løber til d. 31 juli i år.

Kasper Hjulmand er allerede blevet sikret af DBU til at overtage posten fra den 66-årige nordmand.

Den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel, som til daglig udfolder sig i engelske Leicester, er ærgerlig over den situation, som corona-virussen har forsaget og haft af konsekvenser for sommerens EM-slutrunde – og i særdeleshed for landstrænerens missede slutrunde i spidsen.

- I sport plejer man ikke at bruge ordet 'synd', fordi man får, hvad man fortjener, men det her er et af de tilfælde, hvor man ikke får, hvad man fortjener. Hvor man virkelig kan sige, at det er synd, forklarer Kasper Schmeichel til Dr.dk. og fortsætter:

- Det Åge har gjort for dansk fodbold, kan vi ikke takke ham nok for.

Som følge af corona-virussens enorme udbredelse i store dele af verden, samt lammelsen af fodbold-Europa, har Danmark også måtte aflyse sine testkampe mod henholdsvis Færøerne og England. Alligevel har den danske førstemålmand en lille drøm om, at Hareide kan få den hæder, som han fortjener:

- Jeg håber, det er nok en drøm mere end et håb, at man på en eller anden måde kan nå at spille en landskamp, før hans kontrakt løber ud, så vi kan sige ordentlig tak og give den afsked, han fortjener.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder