Sporting-sag afvist af FIFA
Sporting CP vil have et kæmpe beløb fra franske Lille i forbindelse med klubbens salg af Rafael Leao til AC Milan.
FIFA har i denne uge afvist en sag indleveret af den portugisiske storklub Sporting CP. Klubben har stillet et krav om økonomisk kompensation fra den franske klub LOSC Lille på 345 mio. kroner.
Hele sagen drejer sig om den 20-årige portugisiske offensiv-spiller Rafael Leao, der i sommerens transfervindue skiftede den franske klub ud med italienske AC Milan. Det italienske medie Calciomercato beretter, at portugiserne vil kompenseres økonomisk, da Lille hentede angriberen gratis i hos netop Sporting i sommeren 2018.
Leao forlod Sporting på en fri transfer, ligesom flere andre spillere gjorde, eftersom omkring 50 af klubbens fans gik amok på Lissabon-klubbens træningsanlæg i maj 2018. Tilhængerne gik amok, da de ikke var tilfredse med præstationen fra spillerne, da de tabte finalen den portugisiske pokalturnering, og missede Champions League-kvalifikation på sidste spilledag. Måneden tidligere skrev klubbens daværende præsident, Bruno de Carvalho, der forlod jobbet i juni 2018, på sociale medier, at han havde suspenderet 19 førsteholdsspillere efter et nederlag til Atletico Madrid i Europa League.
Sammen med Leao forlod også Bas Dost, der fik slemme hovedskader efter overfaldet fra tilhængerne, William Carvalho, Gelson Martins, Daniel Podence, Rui Patricio, Cristiano Piccini, Nani, Fredy Montero, Bryan Ruiz m.fl. klubben. De fleste af spillerne fik klubben små transferbeløb for, men Leao forlod Sporting gratis.
Ifølge Calciomercato har FIFA afvist sagen. Leao kostede Milan 175 mio. kroner, da han skiftede fra Lille.