Liverpool-legende tror ikke på ubesejret sæson
Liverpool-legenden, John Barnes, tvivler på, at Liverpools imponerende stime fortsætter.
Liverpool har været ustyrlige i denne sæson, hvor de stadig har deres første liga-nederlag til gode. Klubben fra Beatles-byen har dermed stadig en chance for at tangere Arsenals imponerende rekord fra 2003-2004-sæsonen. Ifølge John Barnes kunne Liverpool godt gå ubesejret igennem sæsonen, han tror imidlertid ikke på, at de gør det.
- Jeg tror godt, at de kan gå igennem sæsonen ubesejret, men jeg tror ikke, at de gør det, udtaler Barnes til caughtoffside.
Som den tidligere midtbanespiller siger er det ikke vigtigt at være ubesejret men blot at vinde titlen, hvilket han ikke er i tvivl om, at de nok skal gøre.
- I sidste ende er det ikke vigtigt at være ubesejret for Liverpool, men det er vigtigt at vinde ligaen. Jeg tror, at de vil tabe en kamp, men de vil stadig vinde ligaen komfortabelt.