Arsenal nærmer sig Flamengo-stopper
Evening Standard skriver, at Arsenal ikke er langt fra at kunne kalde Flamengo-forsvarsspilleren Paplo Mari for ny Arsenal-stopper.
Arsenal har i en længere periode haft problemer med at finde det mest optimale stopperpar, og senest blev David Luiz smidt ud efter, at den tyske forsvarsmakker Mustafi fuldstændig upresset havde spillet Chelsea-angriberen Tammy Abraham helt fri med målmanden. Klubben har i denne sæson lukket 34 mål ind i de første 24 kampe i Premier League, og klubben fra det nordlige London skulle nu været få formaliteter fra at kunne præsentere Flamengo-stopperen Paplo Mari, som Liverpool i december-måned stiftede bekendtskab med, da de to klubber mødte hinanden ved VM for klubhold.
Den engelske avis Evening Standard skriver, at den spanske midtstopper skulle ankomme til London i dag lørdag, hvor Flamengo og Arsenal skulle blive enige om en låneaftale, der senere hen skulle kunne ændres til en permanent aftale.
Paplo Mari har en fortid i Manchester City, men spanieren nåede aldrig at spille en eneste kamp for Manchester-klubben, og blev af flere omgange sendt videre på diverse lejeaftaler. Sidste sommer skiftede den 26-årige spanier dog permanent fra Manchester City, i det han skiftede til den brasilianske storklub Flamengo.
En klub han på blot et halvt år har spillet 30 kampe for, og hvor han som midtstopper har formået at lave tre mål samt en enkel assist.