LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Obaida El-Itr

Arteta: Ville have Xhaka i Manchester City

Arsenals nyansatte manager, Mikel Arteta, siger, at han anbefalede Granit Xhaka til Manchester City-ledelsen, da han var assistenttræner i klubben.
Der har se seneste dage været rygter om, at Granit Xhaka er i fremskredne forhandlinger med den tyske klub Hertha Berlin. Efter episoden mod Crystal Palace, hvor Xhaka blev buhet af banen, har forholdet mellem Arsenal-tilhængerne og den tidligere Kaptajn ikke været prangende. Det er angiveligt en af årsagerne til, at den schweiziske landsholdsspiller vil væk.

Efter Artetas ankomst kan situationen dog have ændret sig. Til Sky Sports siger den spanske manager:

- Jeg har fortalt ham (Xhaka), hvor meget, jeg kan lide ham, og hvad jeg forventer af ham. Hvor vigtig han er for holdet. Hvis vi kan få tilhængerne til at støtte ham igen, som før, bliver det rigtig godt, siger Arteta.

- Da jeg skulle til Manchester City fra Arsenal for starte min trænerkarriere, var vi på udkig efter en spiller til den position, og Xhaka var på min liste af interessante spillere, som blev videregivet til ledelsen. Så meget kan jeg lide ham.

- Jeg var glad, da Arsenal hentede ham, fordi jeg mente, han ville blive en formidabel spiller.

Arsenal-manageren siger i samme ombæring, at Aubameyang på nuværende tidspunkt beholder tjansen som kaptajn, da han ikke vil ændre alt for meget på kun to dage.

Arsenal gæster Bournemouth i dag klokken 16:00



LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder