Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Tobias Mølgaard Sørensen

Mandagens engelske rygter

Everton-manager lavede et par mærkelige ind- og udskiftninger, Arsenal-jobbet bliver mindre attraktivt, og Chelsea er på rov i Bordeaux.
Kandidaterne, til at overtage det varme sæde i Arsenal, bliver usikre, da de ikke mener, at de vil få en chance for at kunne lave ændringer i truppen for at redde holdets nuværende situation. (Mirror)

Arsenal har endnu ikke været i kontakt med Wolves for at høre, om de kan tage en snak med Nuno Esperito Santo om det ledige manager-job. (Express)

Manuel Pellegrini er under et massivt pres, men det forventes, at han får lov til fortsat at stå i spidsen for West Ham til den næste kamp på Boxing Day mod Crystal Palace. (Guardian)

Chelsea overvejer at hente Bordeauxs nigerianske angriber Josh Maja til klubben i januar. (90min)

De blå fra London har også Brightons engelske forsvarsspiller Ben White på deres ønskeliste. Han har imponeret på sin lejeaftale til Leeds United i Championship, og Chelsea kommer med et bud på spiller, når transfervinduet åbner. (Sun)

Evertons midlertidige chef Duncan Ferguson vil holde samtaler med Moise Kean, der kun fik 19 minutter på banen mod Manchester United. Det skyldes åbenbart en lille drilsk skade, som var årsagen til de få minutter på banen. (Telegraph)

Liverpool vinder kapløbet om Coventrys engelske venstreback Sam McCallum i januar foran mange andre Premier League-klubber. De vil efterfølgende leje ham tilbage til Coventry resten af sæsonen. (90min)

Swansea er favoritter til at skrive under med Rhian Brewster på en låneaftale. Liverpool-angriberen har et godt forhold til Swanseas manager Steve Cooper, og dermed forventer de at hive en aftale med ham i hus. (Telegraph)

Newcastles angriber Andy Carroll mener ikke, at hans gule kort mod Burnley i lørdags var fair, og dommeren var bare ude på at straffe ham. (Daily Mail)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER