FC Midtjylland - AGF

Danmark: Superligaen
FC Midtjylland A. Mabil (35), Evander (90)
MCH ArenaFuld tid1-3Tilskuere: 11.009
AGF E. Sviatchenko (46), J. Thorsteinsson (52), B. Blume (54)
LineupReferatVideo

AGF sejrer i Herning efter formidabel anden halvleg

Af Obaida El-Itr

FC Midtjylland smed en 1-0-føring og tabte 1-3 til David Nielsens tropper.

Article image
Ritzau-Scanpix

Superligarundes største kamp stod mellem FC Midtjylland og AGF. FCM var inden opgøret syv point foran FCK, og de kunne med en sejr sætte pres på københavnerne, som i morgen tager imod OB.

AGF kunne med en sejr komme fire point foran Brøndby, som tidligere på dagen smed point på hjemmebane mod Hobro.

Kampens indledning var lidt som forventet. FCM mest på bolden og AGF farlige på omstillingerne.

Selvom FC Midtjylland i første halvleg var mest i boldbesiddelse, viste AGF tænder, og det var tydeligt, at de ikke bare var kommet til Herning for at fedte en uafgjort hjem.

Det første mål kom efter 35 minutter, da Sory Kaba på fremragende vis sendte en præcis bold mod bagerste stolpe, hvor Awer Mabil dukkede op og gjorde det til 1-0.

Ti minutter senere gik de to hold til pause, og selvom det ligger i det uvisse, hvad David Nielsen må have sagt til sine spillere i pausen, virkede det tydeligvis.

De, i dagens anledning, rødblusede kom ud til anden halvleg som lyn og torden, og allerede efter 30 sekunder affyrede Casper Højer et skud, som blev afrettet af Erik Sviatchenko, inden bolden gik i mål. 1-1.

Scoringen rystede FCM, som havde svært ved at finde rytmen, og det udnyttede AGF til fulde.

Et indlæg fra Alexander Munksgaards blev mødt af Jon Thorsteinsson, som stangede bolden i nettet. 1-2.

Det blev værre efter et minut efter, da Bror Blume modtog bolden udenfor feltet og en førstegangsafslutning sendte den forbi Jesper Hansen- 1-3.

I den resterende del af kampen, satsede Midtjylland på at sende bolde i feltet ind til de høje FCM-spillere, men det blev aldrig farligt.

I overtiden blev Evander sendt i bad et par minutter før sine medspillere, dag han fik sit andet gule kort efter en tackling på Mustafa Amini.


Mere om kampen

Mere om holdene

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik