Fodbold nyheder

Memphis Depay:
De spyttede på os!

Af Daniel Fisker

Memphis Depay kræver handling fra Olympique Lyon, fordi han og hans holdkammerater blev spyttet på i forbindelse med tirsdagens Champions League-kamp.

Article image

Olympique Lyon-angriberen Memphis Depay scorede en sen udligning i tirsdagens Champions League-kamp mod RB Leipzig. Udligningen endte med at sende den sydfranske klub i ottendedelsfinalerne i Champions League.

Dermed var der lagt på til fest på Parc Olympique Lyonnais, men festlighederne udviklede sig uheldigt, da Depay fik øje på en tilskuer, som stod på banen med et banner, der opfordrede Lyon-forsvareren Marcelo til at forlade klubben.

Den karismatiske hollænder jagtede den pågældende tilskuer og konfronterede ham, inden flere af hans holdkammerater tilsluttede sig konfrontationen, som en gruppe tilskuere efterfølgende også tog del i. Nu forlanger Depay handling.

- Ledelsen er nødt til at tage ansvar, udtaler Memphis Depay ifølge ESPN.

- Skal man kvalificere sig og efterfølgende forlade banen på den måde? Noget er helt forkert. Jeg jagtede den pågældene fan for at fortælle ham, at han skulle droppe sit banner.

- De spyttede på os! Jeg har aldrig set noget lignende.

Olympique Lyon kvalificerede sig til ottendedelsfinalerne i Champions League via andenpladsen i Gruppe G.

Lyon indtager syvendepladsen i Ligue 1, hvorfra der er tre point op til tredjepladsen, som giver Champions League-kvalifikation, mens der er ni point op til andenpladsen, som giver direkte kvalifikation til Champions League-gruppespillet.

Mere om Memphis Depay

Mere om Lyon

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik