Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Spanien: La Liga
FT
0 - 1
(0 - 0)
Atlético
Barcelona
L. Messi (86)
Christian Kern Hansen

Messi straffede Atletico sent

Lionel Messi lavede et signatur-mål efter 86 minutter, og sikrede dermed catalanerne de tre point.
Der var i dag dømt topbrag på Wanda Metropolitano, da Atletico Madrid hjemme tog imod FC Barcelona. Inden dagens møde var Madrid-klubben tre point efter den catalanske mastodont, og hvis Atletico Madrid stadig skulle hænge på i toppen, måtte et nederlag i hvert fald ikke indtræffe i aftenens gyser.

I første halvleg var FC Barcelona mest på bolden, men det var dog hovedstadsklubben, der kreerede de fleste og største chancer i de første 45 minutter. Efter seks minutter var FC Barcelona-Nelson Semedo lige ved at rette et indlæg i eget net, men bolden ramte stolpen, og catalanerne kunne dermed ånde lettet op. Som altid var der en fantastisk stemning på Atletico Madrids nye stadion, og hjemmepublikummet piskede gennem hele kampen deres spillere til de tre fornødne point.

Efter 19 minutter kom første halvlegs største chance, da stjernefrøet Joao Felix smukt sendte et indlæg over i den bagerste del af feltet. Her dukkede midtstopperen Mario Hermoso op, og var det ikke for en fremragende redning af FC Barcelonas tyske keeper, Ter Stegen, havde Madrid-klubben kunne bringe sig foran i denne situation. Fortsat 0-0.

FC Barcelona spillede sig bedre ind i kampen rent chancemæssigt efter 25 minutter, hvor man defensivt også fik bedre styr på tingene. Begge mandskaber kunne gå til pause med en nulløsning.

I anden halvleg var det som om, at intensiteten blev hævet en smule, hvor FC Barcelona i starten af anden halvleg var mest i boldbesiddelse, men Atletico Madrid bed fortsat godt fra sig, og med 25 minutter igen var det som, at kampen for alvor åbnede op. Begge mandskaber gik helhjertet efter de tre vitale point i topstriden, og det efterlod mere plads på den centrale del af banen, samt i mellemrummene.

Atletico Madrid havde en periode mellem det 65. og 75.minut, hvor de virkelig satte catalanerne under pres med flere store chancer, men ind kom bolden aldrig. Efter 86 minutter fik Messi bolden på ude på højrekanten. Argentineren tog et par træk ind ad i banen, hvor han øjnede Luis Suarez i horisonten. Efter et flot bandespil med uruguayaneren sendte Messi sikkert bolden fladt ind ved nærmeste stolpe, og Lionel Messi sendte dermed catalanerne på vinderkurs i Madrid.

Minutterne efter den chokerende scoring prøvede Atletico ihærdigt at score et udlignende mål, men 0-1 blev altså kampens resultat, og FC Barcelona tog dermed tre voldsomt vigtige point i topstriden.

Efter dagens sejr fører catalanerne igen ligaen foran Real Madrid med en bedre målscore. Omvendt ligger Atletico Madrid placeret på La Ligas femteplads, seks point efter FC Barcelona.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER