Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Europa: Champions League
FT
0 - 1
(0 - 0)
Ajax
Chelsea
M. Batshuayi (86)
Christian Kern Hansen

Sen Chelsea-sejr i Amsterdam

De færreste havde nok forventet, at aftenens kamp mellem Ajax og Chelsea skulle ende uden mål, og langt hen ad vejen ligenede det da også en nulløsning, men det skulle indskiftede, Michy Batshuayi lave om på.
Ajax tog hertil aften imod engelske Chelsea i Champions Leagues gruppe H, og der var vigtige point på spil i gruppen, der også indeholder Lille og Valencia, der senere på aften tørner sammen i Lille.
Kampen startede med masser af engagement fra begge mandskabers side, og Ajax-holdet var i de første ti minutter var mest på bolden. Derefter bølgede kampen lidt mere frem og tilbage, og spil og chancer var fordelt godt imellem de to store klubber der hertil aften indtog Johan Cruyff Arena i Amsterdam.

Selvom englænderne noget overraskende var meget på bolden i første halvleg, samt skabte okay med muligheder, så sad man med fornemmelsen af, at hollænderne blev farligere end Chelsea. Chelseas slutprodukt blev i størstedelen af tilfældene aldrig rigtigt farligt.

Efter 34 minutter troede de mange tusinde fans i Amsterdam, at hjemmeholdet havde bragt sig foran efter, at den marrokanske Ajax-profil, Hakim Ziyech fik et skud afrettet, hvorefter Quincy Promes stod klar på bagerste stolpe for at eksekvere muligheden. I flere minutter troede hollænderne at de havde bragt sig foran, men efter flere kyndige undersøgelser fra VAR-teamet, kunne man konkludere, at Quincy Promes ben var få centimeter længere fremme end Chelsea forsvarsspillernes ben. Derfor stadig ingen scoringer efter de første 35 minutter.

Efter halvlegen kom Chelsea igen godt ud til kampen, og kampbilledet var nærmest identisk med første halvlegs. Ajax havde et lille spilovertag, og havde enkelte momenter, hvor man formåede at presse englænderne langt tilbage på banen, men Chelsea formåede hele tiden at bibeholde deres status i kampen.

Efter 70 minutter tilspillede Chelsea sig en kæmpe mulighed, da indskiftede Christian Pulisic afsluttede et stykke ude fra feltet, hvorefter bolden blev rettet af og ned faldt bolden til Michy Batshuayi der lige pludselig var helt alene med Ajax-målmanden, men belgieren sparkede noget skuffende for London-mandskabet bolden over målet, og det virkede ikke som om, at denne kamp nogensinde ville få mål. Skarpheden manglede simpelthen i begge ender.

Det knep med de helt store chancer i kampens slutfase, men efter 86 minutters spil blev netop Michy Batshuayi spillet fri i det lille felt af en velspillende Christian Pulisic, og med hans normalt køligere venstreben sparkede angriberen via overliggeren bolden ind, og Chelsea havde nu et særdeles acceptabelt resultat i Amsterdam.

Nu skulle Ajax i slutminutterne jagte en udligning, men rent faktisk var det Chelsea der var det mest farlige hold i slutminutterne, hvor målscoren,Batshuayi fik en stor chance i starten af overtiden, hvor der var lagt hele fire minutter til. Ajax formåede aldrig på trods af den lange overtid at ligge et pres på London-klubben, og Chelsea kunne derfor juble over tre yderst vigtige point i dette års gruppe H.

Inden aftenenes kamp mellem Lille og Valencia, ligger Chelsea nu lige efter Ajax Amsterdam, der kun forårsaget af en bedre målscore end englænderne, stadig er placeret på gruppens førsteplads. Begge mandskaber er efter de tre første kampe noteret for seks point.

Ajax Amsterdam - Chelsea: 0-1 (0-0)
0-1: Michy Batshuayi: (86)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER