Fodbold nyheder

David Nielsen bruger ikke tid på krise-snak

Af Torsten Brix

AGF står overfor en svær kamp – efter en periode med få point…

Article image

Inden opgøret havde AGF blot hentet to point i fem kampe og en krise ulmede, men den forstummede mandag aften. Arbejdsroen kan dog blive brudt i næste runde, hvor AGF skal til Brøndby.

Sådan skrev Indkast.dk i kampreferatet efter AGF’s sikre sejr over Horsens, men kan krisesnakken dukke op igen – efter weekendens kamp i Brøndby.

- Jeg synes, der har været krise efter den måde, vi mistede kampen i Lyngby på. Jeg synes også, at vi har fået vist, at den ikke stak dybere, end at vi var i stand til at spille fornuftigt i Sønderjyske, og at vi kunne følge op med en sejr på hjemmebane mod Horsens, siger AGF-træner David Nielsen og fortsætter:

- Vi har spillet nogle gode kampe, selv om vi ikke har fået point. Vi bruger ikke tid på, om der er krise eller ej. Jeg håber altid på at baske alt, hvad der er sket, væk fra hovederne på spillerne, inden de skal i kamp. Og det kan de selv gøre nu, det bruger jeg ikke tid på…

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik