Mikkel Overgaard

Skal Neymar og Ronaldo spille sammen?

Juventus har meldt sig ind i kampen om Neymar, hvor man har tilbudt en vanvidskontrakt og en pris der også er derefter.
Juventus' sportsdirektør Fabio Paratici har tilbudt Paulo Dybala og 750 millioner kroner til Paris Saint-Germain for den brasilianske verdensstjerne Neymar, der stadig afventer et tilbud fra den spanske storklub FC Barcelona.

Juventus har dermed meldt sig ind i kampen om Neymar ifølge det spanske medie AS. Den italienske storklub og forsvarende mestre skulle være fast besluttet på at ville have fat i Neymar, og har haft flere samtaler med brasilianerens agent.

Juventus vil tilbyde en løn, der som minimum er den samme som i Paris Saint-Germain på knap 300 millioner kroner om året. En løn som de nemt kan forholde sig til, efter man sidste sommer forhandlede med Cristiano Ronaldo om lignende forhold.

Juventus vil dermed tilbyde en yderst høj løn, en vanvittig høj pris plus stjernespilleren Paulo Dybala. En argentinsk verdensstjerne, som har været rygtet til Tottenham gennem det nu overståede engelske transfervindue, hvilket dog aldrig blev til noget. En aftale, der ellers skulle have sikret Juventus omkring 645 millioner kroner. En aftale med 750 millioner kroner plus Dybala vil dermed være omkring 1,345 milliarder kroner værd.

Barcelona og Real Madrid er også begge rygtet sammen med Neymar og begge skulle have budt på spilleren.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER