Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Simon Henneberg

Mandagens engelske rygter

Med et skifte til Manchester United bliver Harry Maguire verdens dyreste forsvarsspiller, Philippe Coutinho er klar til at vende hjem til Liverpool, og så er der engelsk hundeslagsmål om brasiliansk veteran.
Manchester United har lavet en aftale med Leicester City på 666 millioner kroner om forsvarsspilleren Harry Maguire. Det vil gøre englænderen til den dyreste forsvarer i historien. ”De Røde Djævle” lægger ud med at betale 500 millioner kroner her og nu, mens de resterende 166 millioner er præstationsbonusser. Det ventes, at Maguire skal til lægetjek i dag. (The Sun)

En anden fortælling lyder, at Harry Maguire ikke vil forsøge at gennemtvinge et skifte, og at Leicester føler sig overbeviste om hans loyalitet og engagement i klubben, hvis ikke en potentiel køber er klar til at lægge ”The Foxes’” priskrav på 624 millioner kroner. (Telegraph)

Leicester har allerede sikret sig afløseren for Maguire. Det drejer sig om Brightons Lewis Dunk, som man betaler cirka 375 millioner kroner for. (The Sun)

FC Barcelonas Philipe Coutinho har sagt ja til at tage til Liverpool på en toårig lejeaftale – en aftale, hvori der indgår en købsoption på 732 millioner kroner. (Calciomercato)

Celtic har afvist endnu et bud fra Arsenal på forsvarsspilleren Kieran Tierney. Det menes, at Londonklubben har budt 208 millioner kroner. (Sky Sports)

Manchester City regner med, at Leroy Sané vil afvise Bayern München, hvis tyskerne begynder at vise konkret interesse. (Mirror)

Tottenham og Arsenal har tilsluttet sig Manchester City i jagten på 36-årige Dani Alves, som kan erhverves på en fri transfer. (Mundo Deportivo)

AC Milan og AS Roma er ude efter Fulhams 27-årige midtbanespiller Jean Michael Seri. (Express)

Arsenals brasilianske transferønske, den 23-årige Everton, siger, at han har fået et tilbud fra en ny klub, men vil ikke afsløre hvilken. Angriberen spiller p.t. for Grêmio i hjemlandet. (Mirror)

Liverpool-manager Jürgen Klopp siger, at man holder øjne og ører åbne for venstreback-reserve. (ESPN)

Sheffield Wednesday-manageren Steve Bruce er sat i forbindelse med jobbet som Newcastle-manager. (Newcastle Chronicle)

Liverpools 20-årige engelske midtbanespiller Herbie Kane forventes snarligt at blive udlejet til en The Championship-klub. Brentford, Charlton og Hull meldes alle interesserede. (Goal.com)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER