Fodbold nyheder

Arjen Robben - sejrsvant ballademager takker af

Af Torsten Brix

Et dusin store triumfer på klubplan - men Arjen Robben kan se tilbage på en meget blandet landsholdskarriere.

Article image

2003 med PSV: Slutter som nr. 1
2004 med PSV: Slutter som nr. 2
2005 med Chelsea: Slutter som nr. 1
2006 med Chelsea: Slutter som nr. 1
2007 med Chelsea: Slutter som nr. 2
2008 med Real Madrid: Slutter som nr. 1
2009 med Real Madrid: Slutter som nr. 2
2010 med Bayern München: Slutter som nr. 1
2011 med Bayern München: Slutter som nr. 3
2012 med Bayern München: Slutter som nr. 2
2013 med Bayern München: Slutter som nr. 1
2014 med Bayern München: Slutter som nr. 1
2015 med Bayern München: Slutter som nr. 1
2016 med Bayern München: Slutter som nr. 1
2017 med Bayern München: Slutter som nr. 1
2018 med Bayern München: Slutter som nr. 1
2019 med Bayern München: Slutter som nr. 1

Arjen Robben deltog i 17 turneringer om nationale mesterskaber, inden han stoppede karrieren – og han vandt de 12… nu lægger den 35-årige hollænder så støvler på hylden, men eftermælet er lidt mere flodset, end tallene ovenover viser.

Robben var lidt for meget skadet, og derudover blev de 96 landskampe for Holland aldrig helt godt, selvom han var med i en VM-finale. Ikke mindst fordi der altid var for meget ballade omkring de landshold, som Robben var en del af.

I optakten til VM2014 var der nok engang ballade i den hollandske lejr, og ikke overraskende var Arjen Robben den ene aktør. Bruno Martins Indi var den anden... den unge forsvarsspiller – Indi – satte to hårde taklinger ind på Wesley Sneijder og Robben. Sidstnævnte var ikke sen til at betale tilbage, hvilket startede balladen, men det er langt fra første gang, at ballademageren Robben var i overskrifterne af de forkerte årsager. Men hvordan startede hele karrieren egentligt?


50 millioner kroner for Robben… altså trøjen
Som 16-årig slog Robben igennem hos Groningen, inden han kom til PSV, og allerede som 19-årig kunne han kalde sig hollandsk mester. Da han var 20 år, viste Manchester United sin interesse, men den gav PSV-bossen Harry van Raaij ikke meget for.

- For jeres bud på syv mio. euro kan i købe en trøje med Robbens autograf på, var den knastørre kommentar fra Raaij…

I stedet sendte Chelsea et bud på 18 millioner euro, hvilket PSV – som bekendt - takkede ja til. Tre år senere fordoblede Real Madrid det bud, og det var for godt til at undgå et skifte til Real Madrid, som aldrig blev den helt store succes. 50 kampe gav kun 11 mål, hvilket ikke var nok, og Robben endte i Bayern München, men han har faktisk aldrig lavet ultra-mange mål.

De 67 kampe i Chelsea gav kun 15 mål, men trods dette er der masser af medaljer i pokalskabet hos den offensive midtbanespiller. Han er både hollandsk, engelsk, spansk og tysk mester. I Real Madrid kom han dog i overskud, da Cristiano Ronaldo og Kaká kom til klubben, og hollænderens dårlige helbred har sikkert heller ikke gjort situationen bedre.


R & R blev til R & C – sammen med Müller
Robben er nærmest lavet af glas, men glas har det også med at skinne, og det gjorde Robben i Bayern München. Her var hollænderen været stærkt medvirkende til, at den sydtyske storklub igennem et årtid indtog toppen i Bundesligaen på en næsten usårlig måde med Robben på holdet – og derudover satte de sig også på toppen af Champions League i 2013.

Starten af tiden i det sydtyske var med Robben og Franck Ribery på kanterne, men senere fik hollænderen nye kollegaer på den offensive midtbane. Thomas Müller slog i samme periode sit navn fast på den europæiske fodboldscene og de letbenede Renato Sanches, Douglas Costa, Kingsley Coman og Serge Gnabry kom også til.

Ét af højdepunkterne i den tidlige Bayern-tid var Champions League-sejren over Manchester United i 2010, hvor Robben scorede et flot mål, som blev afgørende. Få dage efter lavede han hattrick imod Hannover i Bundesligaen, og han lavede også mål i den efterfølgende pokalfinale. Disse bedrifter og mange flere gjorde, at Robben blev kåret til “Årets Bundesliga-spiller” med hele 72 % af stemmerne. Igen blev den næste periode dog ødelagt af en skade, mens Robben var med det hollandske landshold. Bayern-bossen Karl-Heinz Rummenigge rasede, men humøret blev bedre, da Robben igen kom i overskriften af alle de rigtige grunde.

For Robben fik hævn over Real Madrid, da han var stærkt medvirkende til, at den spanske kongeklub røg ud af Champions League-turneringen 2011/12, da Bayern besejrede dem i semifinalen. Kort tid efter forlængede Robben sin aftale med Bayern til at udløbe i 2015.


Sikkert en dyr kontrakt
Såfremt den kontrakt havde indeholdt en præstations- og præmie-klausul har den været dyr for Bayern. Otte nationale mesterskaber vandt Robben med Bayern München og i mange af disse var hollænderen frygtet sammen med kollegaen Ribery, som også sendte en kærlig hilsen, da karrierestoppet blev annonceret af Robben.





Karrieren i Bayern har selvfølgelig ikke kun været succesbelagt. I Champions League-finalen 2012 misbrugte den ellers træfsikre Robben et straffespark i den forlængede spilletid imod hans tidligere klub – Chelsea. Bayern München endte med at tabe finalen - ligesom de også gjorde i 2010, hvor Robben også tabte VM-finalen.

2013-finalen gav dog Robben revanche, da han scorede imod Dortmund. Målet var med til at gøre ham til klart den mest scorende midtbanespiller i Champions League foran spillere som Marco Reus, Franck Ribery, Angel Di Maria, Cesc Fàbregas og Willian.

Store præstationer for Robben men dette er slet ikke blevet overført til det hollandske landshold. I EM-kvalifikationen 2015 tabte de på hjemmebane med 0-1 til Island efter Bruno Martins Indi havde fået et rødt kort. Efterfølgende havde Robben vist ikke glemt balladen forud for VM2014, og han sagde blandt andet om hans holdkammerat:

- Som anfører prøver jeg altid at beskytte mine holdkammerater, men jeg kan ikke sige andet, end at det var virkelig dumt gjort. Han svigtede sine holdkammerater, og det er en skam…

Kommentaren kom kort tid efter, at Robben – i 2013 – vandt tredjepladsen til Ballon d’Or, så der har altid været kontroverser omkring hollænderen med det gyldne venstreben. Til sidst var der ikke mere krudt i det og Robben slog fast:

- Jeg er ikke 16 år mere!

Ti år blev det til i Bayern München og nu skal den sydtyske klub erstatte både Robben og Ribery – det bliver ikke let!

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik