Fodbold nyheder

Sky Italia: United og Napoli har startet forhandlinger

Af Obaida El-Itr

Manchester United er interesserede i Napoli-backen Elsaid Hysaj.

”De røde djævle” har haft svært ved at lukke en aftale med Crystal Palace’ Aaron Wan-Bissaka. United har fået to bud afvist, og det forventes ikke, at det tredje bud sendes afsted, da Manchester-klubben ikke vil betale 500 millioner kroner, som Crystal Palace kræver.

Ole Gunnar Solskjær kigger derfor efter alternativer til højrebacken. Ifølge Sky Italia har Manchester United åbnet forhandlinger med Napoli angående albanske Elsaid Hysaj. Højrebacken har udtalt, at han ønsker at forlade Napoli denne sommer, så en handel kan meget vel komme tale. Atletico Madrid er også interesserede i backen, så der forventes at blive kamp om den 25-åriges underskrift.

Antonio Valencia forlader klubben til sommer, Ashley Young bliver 34 år, og Dalot er endnu ikke klar til at være førstevalg.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik