Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Mikkel Overgaard

West Ham elsker Spanien

Den engelske klub, West Ham, kunne tidligere på ugen offentliggøre købet af Pablo Fornals fra Villereal og nu rygtes endnu flere spanske spillere til den traditionsrige London-klub.
The Hammers annoncerede tidligere på ugen, at man har hentet klubbens tredje signing denne sommer, nemlig Pablo Fornals fra Villarreal. Handlen står til at gøre den 23-årige spanier til klubbens næstdyreste signing nogensinde - kun overgået af Felipe Anderson.

Manager for West Ham, Manuel Pellegrini, skulle dog have set sig lun på det spanske, hvor han har endnu flere spillere i kikkerten fra den spanske liga.

Maxi Gomez, der til dagligt har sin gang i spanske Celta Vigo, skulle nemlig angiveligt også være tæt på at skifte til West Ham. Manuel Pellegrinis mandskab har ihvertfald fået et bud på 230 millioner kroner accepteret for den uruguyanske angriber. Den 22-årige angriber har været et transfermål for West Ham siden sidste sommer, hvor de havde fremtrædende forhandlinger allerede i januarens transfervindue. På det tidspunkt var prisen dog for høj og handlen lykkedes ikke, men dette ser ud til at have ændret sig nu.

Også Joan Jordan fra Eibar er på blokken i West Ham, hvor der er blevet budt omkring 100 millioner kroner, for den dygtige midtbanespiller, der har været en vigtig brik for holdet i det nordlige Spanien. Den 24-årige midtbanespiller startede hos Espanyol, men har over de sidste to sæsoner spillet 75 kampe for La Liga-klubben Eibar. Joan Jordan kan være den fjerde spiller fra Spanien, som skifter til West Ham denne sommer.

West Ham hentede som noget af det første i transfervinduet målmanden Roberto på en fri transfer i Espanyol. Foruden de mange spillere der rygtes til klubben fra Spanien, så har de allerede målmand Adrian og angriber Lucas Pérez i truppen, der også er spanske.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER