Fodbold nyheder

Ribery: Jeg glemmer det aldrig

Af Klaus Jensen

Frank Ribery spillede i går sin sidste kamp i Bayern München-trøjen, og den vil for evigt sidde fast i hans hukommelse.

Frank Ribery tog i går en mindeværdig afsked med Bayern München, da han i sin sidste kamp for klubben var med til at sikre DFB Pokalen i en sikker 3-0-sejr over RB Leipzig.

Efter kampen fik franskmanden så lov til at give frit løb for sine følelser, og han holdt sig ikke tilbage.

- Sådan en finale er altid fed. Atmosfæren er helt speciel. Det, vi har præsteret, vil blive stående i historiebøgerne for evigt, og jeg glemmer det aldrig. Det har været 12 gode år, siger Ribery til klubbens hjemmeside.

Ribery kom ikke selv på tavlen i gårsdagens sejr. Det gjorde derimod Robert Lewandowski og Kingsley Coman, der scorede henholdsvis to og et mål.

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik