LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Nærmer sig kontraktudløb: Ronaldos klub lokker Andreas Christensen

Ender "AC" med at blive holdkammerat med Cristiano Ronaldo?

Den danske landsholdsforsvarer Andreas Christensen har kontraktudløb med Barcelona til sommer. Endnu har der ikke været forlydender om, at en forlængelse har været på bordet i den catalanske storklub.

Nu lader det derimod til, at en anden klub banker på døren i form af Cristiano Ronaldos klub Al Nassr.

Det skriver det arabiske medie 365scores, som peger på, at de vil hente “AC” ind til sommer, hvor de vil sætte ham sammen med Iñigo Martinez.

Det er dog ikke første gang, at Andreas Christensen har været nævnt i forbindelse med den saudi arabiske klub. Det gjorde de også i sommer, hvor klubben angiveligt bød omkring 115 millioner kroner for danskeren, men her takkede han altså nej.

I denne sæson har Christensen været plaget af skader, men det forlyder, at trænerteamet i klubben sætter pris på den alsidighed, han kommer med samt evnerne på bolden.

Den catalanske sportsavis Sport skriver i denne forbindelse, at Christensen selv er fokuseret på at præstere denne sæson - og så kommer fremtiden bagefter.

Men allerede til januar vil andre klubber kunne tilbyde Barcelona-danskeren kontrakt, så fremtiden efter sommerferien kan være på plads for Andreas Christensen.

Selv skiftede han på en fri transfer fra Chelsea til Barcelona.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder